Fagudvalg
UKK ønsker at sikre en aktiv, bred deltagelse ved at henlægge en stor del af det kunstpolitiske arbejde til en række faglige grupper, bestående af foreningens medlemmer. Det er målet, at medlemmerne gennem udvalgene selv kan arbejde for egne særinteresser. Arbejdet i de faglige grupper står helt centralt i vores arbejde, da alle medlemmer med engagement og faglig kompetence derved kan bidrage til en rig, kyndig og repræsentativ udvikling af kunstscenen i Danmark.


Arbejdet i fagudvalgene skal så vidt muligt være selvstyrende, og de forskellige fagudvalg skal selv udvikle arbejdsmetoder og afgrænse sit fokusområde. I realiteten er UKKs bestyrelse dog ofte også de, der sammen med andre er engagerede i de forskellige udvalg. Udvalgene er principielt kun ansvarlige direkte overfor UKKs medlemmer, hvorfor fagudvalgene skal præsentere deres arbejde ved den årlige generalforsamling.


Et nyt fagudvalg kan oprettes efter forslag fra UKK’s medlemmer. Dette kan ske ved at kontakte bestyrelsen. Det anbefales at emnet for fagudvalget har en vis aktualitet for at lægge foreningens arbejdsressourcer ind, hvor det er mest nødvendigt. Generelt kan ethvert emne med interesse for foreningens medlemmer tages op og organiseres i et fagudvalg. Hvor det skønnes relevant opfordres til samarbejde med andre organisationer og instanser for at opnå bedst muligt resultat med et videreudviklende potentiale for kunstpolitik, kunstnere og kunstformidlere.



Afsluttede fagudvalg

Kunst og Økonomi
Kunst i offentlige rum
UUUF udvalget for uddannelse, undervisning & forskning
Internationalt Center for Kunst i Samtiden, ICKS
Kunstnerorganisationer  
Kunst i Medierne 
Antikrigsudvalget 
Ligestillingsudvalget 
Billedkunst i Århus
UKKI Fagudvalg for det internationale 
Kunst og Uddannelse.
UKK_Aktion
UKKdiskLive


Nyheder

Skrevet Onsdag 27 marts
UKK generalforsamling, 30. april 2013 kl 18.00
Overgaden, Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K
 

Dagsordenen for generalforsamlingen er:

1)     Valg af dirigent
2)     Valg af referent og justeringsperson
3)     Bestyrelsens årsberetning
4)     Fagudvalgenes årsberetning.
5)     Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
6)     Indkomne forslag – se bilag
7)     Fastsættelse af kontingent
8)     Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter
Skrevet Fredag 15 marts
Velkommen til UKK infomøde og bestyrelsesmøde i Århus d. 20. marts 2013.

UKK, Unge Kunstnere og Kunstformidlere, vil på onsdag d. 20. marts være i Århus for at informere om vores arbejde og for at afholde denne månedsbestyrelsesmøde - alle er velkomne til begge dele, eksisterende medlemmer som interesserede kunstnere og kunstformidlere.
Kom og få indsigt i foreningens arbejde, hør om muligheden for at blive medlem i UKK og om hvordan du kan tage aktivt del i at forbedre unge kunstnere og kunstformidleres arbejdsforhold og repræsentation i DK!

Footer